IDD3 – Brancheuddannelse i distribution af skadesforsikringer til virksomheder med komplicerede risikoprofiler
Brancheuddannelse for rådgivere, assurandører og erhvervsspecialister
IDD3 er brancheuddannelsen for dig, der rådgiver virksomheder med komplekse risikoforhold – og som skal kunne håndtere både jura, produkter, økonomi og risikovurdering på et højt fagligt niveau.
Hvorfor skal du have denne uddannelse?
Hvis du distribuerer skadesforsikringer til virksomheder med komplicerede risikoprofiler, stiller IDD-bekendtgørelsen skærpede kompetencekrav. Det handler om at:
- Kunne analysere komplekse risici
- Forstå virksomheders økonomi og struktur
- Anvende lovgivning korrekt
- Rådgive etisk og dokumenterbart
- Argumentere fagligt for dine løsninger
Dokumentation og compliance
Uddannelsen sikrer dokumenterbar opfyldelse af IDD’s kompetencekrav og giver rådgiveren og selskabet sikkerhed for korrekt og ansvarlig distribution.
Hvad lærer du?
Uddannelsen kombinerer jura, produkter, risikostyring og rådgivning i én samlet erhvervsfaglig kompetence. Du arbejder gennem hele forløbet med en konkret rådgiverrolle (fx assurandør eller telefonisk rådgiver) og en gennemgående erhvervscase (fx produktion, entreprenør eller transport).
Dit faglige udbytte
Efter gennemført IDD3 kan du:
- Anvende og forklare komplekse erhvervsforsikringsprodukter og deres struktur
- Bruge relevant lovgivning til at løse konkrete forsikringsmæssige problemstillinger
- Gennemføre struktureret behovsafdækning og præsentere velargumenterede løsninger
- Identificere og analysere risici hos virksomheder med komplicerede risikoprofiler
- Udarbejde sammenhængende forsikringsløsninger som del af virksomhedens samlede risikostyring
- Give kunden et retvisende billede af dækningsomfang og vurdere konkrete skadeseksempler
- Håndtere tegning, ændringer, ophør og restancesituationer
- Foretage risikovurdering på baggrund af besigtigelse eller risikorapporter
Sådan er vores forløb anderledes
- Undervisning fysisk og lokalt
- Små hold (maks. 5 deltagere)
- Høj involvering
- Fokus på din rolle og din hverdag
- Tæt kobling mellem teori og praksis
- Intensiv eksamenstræning
- Eksamen fysisk eller online.
Varighed
Typisk 10-12 uger afhængigt af planlægning og virksomhedens behov.
Priser
6.500 kr.
Selvstudie + eksamen · momsfrit
70.000 kr.
Forløb med underviser inkl. eksamen (hvis IDD2 eller tilsvarende forinden) · momsfrit
Hvilke emner arbejder vi med?
Juridiske forhold:
- Aftaleloven – indgåelse af aftaler
- Forsikringsaftaleloven – urigtige risikooplysninger, over-, under- og dobbeltforsikring, fareforøgelse og sikkerhedsforskrifter
- Arbejdsskadeloven og differencekrav
- CMR-loven og fragtføreransvar
- Færdselsloven – motoransvar og kørende maskiner
- Erstatningsret og produktansvar
- Salgs- og leveringsbetingelser og ansvarsfrasigelse
- Bestyrelsesansvar
- God skik, formidling og etik
Kunden og virksomheden:
- Erhvervsstruktur og virksomhedsformer
- Virksomhedsøkonomi og regnskabsforståelse
- Skat, moms og afgift på erhvervsforsikring
- Risk management og risikovurdering – besigtigelse og ekstern risikorapport
- Kundeforholdet fra tegning til ophør
- Skades- og klagebehandling
Produkter:
- Løsøre – sumfastsættelsesformer og 40/60-reglen
- Driftstab og maskindriftstab
- Maskin- og IT-kasko
- Cyber og netbank
- Transport (cargo) – policeformer og ICC-klausuler
- Erhvervs- og produktansvar
- Bygning, brand og byggeskade
- Hus- og grundejeransvar
- Entreprise (AB 18)
- Arbejdsskadeforsikring
- D&O-forsikring
Forløb
Forberedelse før hver undervisningsdag · 5 intensive undervisningsdage · 1 dag med eksamenstræning · Mundtlig eksamen.
Dagene indeholder bl.a.
Dag 1 – Juridisk fundament og risikoidentifikation: aftaleindgåelse, urigtige risikooplysninger, over-/under-/dobbeltforsikring, fareforøgelse og sikkerhedsforskrifter, arbejdsskade og differencekrav, løsøre og sumformer, driftstab og meromkostning
Dag 2 – Ansvar og transport: roller og risikoovergang, fragtføreransvar og CMR-loven, transportforsikring (cargo), policeformer og ICC-klausuler, erhvervs- og produktansvar
Dag 3 – Kasko, cyber og driftstab: løsøre og 40/60-reglen, maskin- og IT-kasko, netbank og cyber, driftstabsberegning og maskindriftstab
Dag 4 – Bygning og entreprise: bygningsforsikring, brand og sikkerhedsforhold, hus- og grundejeransvar, entrepriseforsikring (AB 18), byggeskadeforsikring
Dag 5 – Selskabsledelse, D&O og eksamen: salgs- og leveringsbetingelser, ansvarsfrasigelse, bestyrelsesansvar og D&O, gennemgang af eksamen
Dag 6: Eksamenslignende træning, samtalestyring, formidling og faglig opsamling
Eksamen:
- Case frigives 48 timer før eksamen
- Eksamen varer op til 60 min.
- Herefter voterer censor og eksaminator
- Du modtager karakter og tilbagemelding
Har du spørgsmål til denne uddannelse?
Vi hjælper gerne med at finde det rigtige forløb til dig, din afdeling eller dine medarbejdere – og skræddersyr indholdet efter jeres behov.

