IDD1 – Brancheuddannelse i distribution af skadesforsikringer til privatkunder
Brancheuddannelse for rådgivere, assurandører og specialister
IDD1 er brancheuddannelsen for dig, der rådgiver privatkunder om skadesforsikringer – og som skal kunne kombinere produktviden, jura og behovsafdækning i en professionel salg- og rådgivningsproces. Hos Pensions- og Forsikringsundervisning gennemfører du den officielle brancheuddannelse – i et intensivt, praksisnært og målrettet forløb.
Hvorfor skal du have denne uddannelse?
Hvis du distribuerer skadesforsikringer til privatkunder, stiller IDD-bekendtgørelsen krav til dine faglige kompetencer. Det handler ikke kun om at kende produkterne – men om at:
- afdække kundens forsikringsbehov
- forstå kundens situation og risici
- anvende lovgivningen korrekt
- rådgive etisk og professionelt
- forklare forsikringsløsninger klart og forståeligt
IDD1 er derfor ikke “bare en eksamen” – det er dokumentationen for, at du kan rådgive privatkunder ansvarligt og professionelt.
Dokumentation og compliance
Uddannelsen sikrer dokumenterbar opfyldelse af IDD’s kompetencekrav og giver rådgiveren og selskabet sikkerhed for korrekt og ansvarlig distribution.
Hvad lærer du?
Uddannelsen kombinerer jura, produkter og rådgivning i én samlet kompetence inden for privatforsikring. Du arbejder med realistiske rådgivningssituationer og lærer at koble teori og praksis i kundedialogen.
Dit faglige udbytte
Efter gennemført IDD1 kan du:
- Anvende og forklare relevante privatforsikringsprodukter og deres opbygning
- Identificere privatkundens forsikringsbehov og indhente relevant risikoinformation
- Udarbejde forsikringsløsninger målrettet den enkelte kunde
- Forklare løsninger systematisk og struktureret gennem hele rådgivningsprocessen
- Anvende relevant lovgivning og acceptregler i rådgivningen
- Vurdere om typiske skader er dækningsberettigede
- Forklare kunden de overordnede regler for erstatningsopgørelse
- Identificere juridiske forhold der har betydning i en skadesituation
Sådan er vores forløb anderledes
- Undervisning fysisk og lokalt
- Små hold (maks. 5 deltagere)
- Høj involvering
- Fokus på din rolle og din hverdag
- Tæt kobling mellem teori og praksis
- Intensiv eksamenstræning
- Eksamen fysisk eller online.
Varighed
Typisk 6-8 uger afhængigt af planlægning og virksomhedens behov.
Priser
6.500 kr.
Selvstudie + eksamen · momsfrit
35.000 kr.
Forløb med underviser inkl. eksamen · momsfrit
Hvilke emner arbejder vi med?
Juridiske forhold:
- Aftaleloven
- Forsikringsaftaleloven
- Erstatningsret
- Lov om forsikringsvirksomhed
- Bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører
Kunden:
- Behovsafdækning
- God skik og etik i rådgivningen
Produkter:
- Hus- og sommerhusforsikring
- Ejerskifteforsikring
- Indboforsikring
- Rejseforsikring
- Hundeforsikring
- Bil-, MC- og knallertforsikring
- Ulykkesforsikring
Forløb
Forberedelse før hver undervisningsdag · 3 intensive undervisningsdage · 1 dag med eksamenstræning og faglig opsamling · Mundtlig eksamen.
Dagene indeholder bl.a.
Dag 1: Indgåelse af aftaler og behovsanalyse
Dag 2: Præmie, skade og erstatning
Dag 3: Ansvarsforsikringer og erstatningsret
Dag 4: Eksamenslignende træning, samtalestyring, formidling og faglig opsamling
Eksamen:
- Case frigives 48 timer før eksamen
- Eksamen varer op til 60 min.
- Herefter voterer censor og eksaminator
- Du modtager karakter og tilbagemelding
Har du spørgsmål til denne uddannelse?
Vi hjælper gerne med at finde det rigtige forløb til dig, din afdeling eller dine medarbejdere – og skræddersyr indholdet efter jeres behov.

