Kim Palasz
Kim Palasz har arbejdet i forsikringsbranchen siden 2002. Han har mange års erfaring med forsikring, undervisning, udvikling og drift af uddannelser.
Siden 2008 har Kim arbejdet med uddannelse og kompetenceudvikling i forsikringsbranchen. Han har blandt andet fungeret som underviser, produktejer og senioruddannelseskonsulent med ansvar for projekter, udvikling og vedligeholdelse af moduler, kurser og uddannelsesforløb. Han har udviklet og justeret fagmoduler og kurser på alle niveauer og har været faglig sparringspartner for både undervisere, studerende og branchen og har været ansvarlig for at sikre, at uddannelserne matcher branchens behov og følger med den faglige og lovgivningsmæssige udvikling.
Han har i flere år haft det overordnede ansvar for Finanselevuddannelsen og har været bindeled mellem branchen og styregruppen og det faglige udvalg i arbejdet med at sikre relevante og opdaterede uddannelsestilbud.
Kim har stor undervisningserfaring – både fysisk og online – og har undervist medarbejdere i Danmark, Norden og Tyskland. Han er desuden uddannet psykoterapeut og coach og anvender denne viden aktivt i undervisningen, både når han faciliterer refleksion og dialog – og når studerende har brug for støtte, retning eller værktøjer i svære læringssituationer.
Kim har tidligere været ansat hos Forsikringsakademiet, Købstædernes Forsikring, Alm. Brand Forsikring og Gjensidige Forsikring. Ligeledes har han udgivet lærebogen ”Kundebetjening”.