Pensions- og Forsikringsundervisning

IDD 6 – Brancheuddannelse for uafhængige forsikringsformidlere (mæglere) til privatkunder

Brancheuddannelse for forsikringsmæglere der rådgiver privatkunder

IDD 6 er brancheuddannelsen for dig, der arbejder hos en uafhængig forsikringsformidler og rådgiver privatkunder om skadesforsikringer.

Som mægler repræsenterer du kundens interesser – ikke forsikringsselskabets. Det stiller særlige krav til din juridiske forståelse, rådgivningsmetode og evne til at analysere og sammenligne forsikringsløsninger.

IDD 6 fungerer i praksis som en metode- og juraoverbygning på IDD 1, hvor fokus er på mæglerens særlige rolle som uafhængig rådgiver og kundens repræsentant.

Hos Pensions- og Forsikringsundervisning gennemfører du den officielle brancheuddannelse i et samlet, intensivt og praksisnært forløb.

Hvorfor skal du have denne uddannelse?

Hvis du arbejder hos en uafhængig forsikringsformidler, stiller IDD-bekendtgørelsen krav til dine kompetencer.

Som mægler skal du kunne:

  • repræsentere kundens interesser uafhængigt
  • analysere kundens risici og behov
  • gennemføre udbud blandt forsikringsselskaber
  • sammenligne tilbud og rådgive om den bedste løsning
  • etablere og servicere kundens forsikringsprogram

IDD 6 dokumenterer, at du har de faglige og juridiske kompetencer til at arbejde som uafhængig forsikringsrådgiver.

Dokumentation og compliance

Uddannelsen sikrer dokumenterbar opfyldelse af IDD’s kompetencekrav til uafhængige forsikringsformidlere.

Det giver både rådgiveren og virksomheden sikkerhed for, at rådgivningen lever op til reglerne om objektivitet, uafhængighed og kundens bedste interesse.

Hvad lærer du?

Uddannelsen kombinerer jura, rådgivningsmetode og forsikringsprodukter i en samlet mæglerkompetence.

Du lærer bl.a. at:

  • etablere aftalegrundlaget med kunden
  • analysere kundens risici og forsikringsbehov
  • udarbejde udbudsmateriale til forsikringsselskaber
  • sammenligne og analysere tilbud
  • rådgive kunden om den bedste løsning
  • etablere og servicere kundens forsikringsløsning

Undervisningen tager udgangspunkt i realistiske kundecases fra rådgiverens hverdag.

Dit faglige udbytte

Efter gennemført IDD 6 kan du:

IDD 6 bygger oven på kompetencerne fra IDD 1 og giver dig de særlige metodiske og juridiske kompetencer, der kræves for at arbejde som uafhængig forsikringsformidler.

Sådan er vores forløb anderledes

Vi gennemfører den officielle brancheuddannelse – men med en anden tilgang:

  • Undervisning fysisk og lokalt
  • Små hold (maks. 5 deltagere)
  • Høj involvering
  • Fokus på din rolle og din hverdag
  • Tæt kobling mellem teori og praksis
  • Intensiv eksamenstræning
  • Eksamen fysisk eller online

Det betyder, at du ikke blot “kommer igennem” – du bliver fagligt stærkere.

Varighed

Varighed afhænger af dine eksisterende kompetencer. Typisk tager det 1-2 måneder afhængigt af allerede opnået kompetencer forinden, planlægning og virksomhedens behov.

Vi tilrettelægger forløbet, så det passer ind i jeres drift – uden at gå på kompromis med fagligheden.

5.000 kr.

Kun eksamen

20.000 kr.

Hvis IDD 1 eller tilsvarende forinden

51.000 kr.

Uden IDD 1 eller tilsvarende forinden

Hvilke emner arbejder vi med?

Uddannelsen dækker både de grundlæggende privatforsikringsprodukter og den særlige metode, der anvendes hos uafhængige forsikringsformidlere.

Juridiske forhold

  • Aftaleloven
  • Forsikringsaftaleloven
  • Erstatningsret
  • Lov om forsikringsvirksomhed
  • Bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører

Mæglerens rolle og arbejdsmetode

  • Lovgivning for uafhængige forsikringsformidlere
  • Rollen som uvildig formidler
  • Forskellen på mægler, agentur og assurandør
  • Kundeaftale og aftalegrundlag
  • Behovsanalyse og rådgivning
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale
  • Analyse og sammenligning af tilbud
  • Formidling af anbefaling til kunden

Produkter

  • Hus- og sommerhusforsikring
  • Ejerskifteforsikring
  • Indboforsikring
  • Rejseforsikring
  • Hundeforsikring
  • Bil-, MC- og knallertforsikring
  • Ulykkesforsikring

Forløb

IDD 6 består grundlæggende af IDD1 + IDD6. Derfor afhænger forløbet af, hvilken uddannelse og/eller kompetencer der er opnået forinden.

Det betyder, at forløbet kan sammensættes afhængigt af dine eksisterende kompetencer.

Forløbet består af:

  • Forberedelse før hver undervisningsdag
  • 3 undervisningsdage (grunduddannelsen fra IDD 1)
  • 1 undervisningsdag om mæglerjura og mæglerens arbejdsmetode
  • 1 dag med eksamenstræning og faglig opsamling
  • Mundtlig eksamen

Mæglerdagen indeholder bl.a.:

  • Lovgivning for uafhængige forsikringsformidlere
  • Rollen som uvildig rådgiver
  • Forskellen på mægler, agentur og assurandør
  • Behovsanalyse og rådgivning
  • Formidling og præsentation af forsikringsløsninger
  • Gennemgang af eksamensforløbet

Eksamen:

  • Case frigives 48 timer før eksamen
  • Eksamen varer op til 60 min.
  • Herefter voterer censor og eksaminator
  • Du modtager karakter og tilbagemelding

Kontakt os gerne

Har du spørgsmål til uddannelse eller certificering?

Hvis du, din afdeling eller dine medarbejdere har behov for undervisning, uddannelse, eksamenstræning, faglige oplæg – eller bare en anden måde at få forklaret stoffet på – er du meget velkommen til at kontakte os.

2893 2828 8177 9007