Pensions- og Forsikringsundervisning

IDD 5 – Brancheuddannelse i distribution af firmapensionsordninger til virksomheder eller livs- og pensionsprodukter til privatkunder – herunder ansatte omfattet af en firmapensionsordning – med en kompliceret risikoprofil

IDD 5 er brancheuddannelsen for dig, der udøver distribution af firmapensionsordninger til virksomheder eller livs- og pensionsprodukter til privatkunder – herunder ansatte omfattet af en firmapensionsordning – med en kompliceret risikoprofil – og som skal kunne kombinere produktviden, jura og behovsafdækning i en professionel salg- og rådgivningsproces.

Hos Pensions- og Forsikringsundervisning gennemfører du den officielle brancheuddannelse – i et intensivt, praksisnært og målrettet forløb.

Hvorfor skal du have denne uddannelse?

Hvis du distribuerer firmapensionsordninger inkl. sygdoms- og helbredsprodukter til virksomheder (CVR), stiller IDD-bekendtgørelsen krav til dine faglige kompetencer.

Det handler ikke kun om at kende produkterne – men om at:

  • Afdække privatkunder eller virksomheders forsikringsbehov
  • forstå privatkunder eller virksomheders situation og risici
  • anvende lovgivningen korrekt
  • rådgive etisk og professionelt
  • forklare forsikringsløsninger klart og forståeligt

IDD 5 er derfor ikke “bare en eksamen” – det er dokumentationen for, at du kan rådgive privatkunder.

Dokumentation og compliance

Uddannelsen sikrer dokumenterbar opfyldelse af IDD’s kompetencekrav, og giver rådgiveren og selskabet sikkerhed for korrekt og ansvarlig distribution.

Hvad lærer du?

Uddannelsen kombinerer jura, produkter og rådgivning i én samlet kompetence inden for livs- og pensionsprodukter til privatkunder eller firmapensionsordninger. Du arbejder med realistiske rådgivningssituationer og lærer at koble teori og praksis i kundedialogen. Det betyder, at du ikke blot lærer teori – du lærer at anvende den i konkrete rådgivningssituationer.

Dit faglige udbytte

Efter gennemført IDD 5 kan du:

Kort sagt: Du bliver i stand til at rådgive privatkunder og virksomheder med både faglig sikkerhed og høj kvalitet.

Sådan er vores forløb anderledes

Vi gennemfører den officielle brancheuddannelse – men med en anden tilgang:

  • Undervisning fysisk og lokalt
  • Små hold (maks. 5 deltagere)
  • Høj involvering
  • Fokus på din rolle og din hverdag
  • Tæt kobling mellem teori og praksis
  • Intensiv eksamenstræning
  • Eksamen fysisk eller online

Det betyder, at du ikke blot “kommer igennem” – du bliver fagligt stærkere.

Varighed

Typisk 1-12 måneder afhængigt af allerede opnået kompetencer forinden, planlægning og virksomhedens behov.

Vi tilrettelægger forløbet, så det passer ind i jeres drift – uden at gå på kompromis med fagligheden.

35.000 kr.

Hvis IDD 5A eller tilsvarende forinden

75.000 kr.

Hvis IDD 5B eller tilsvarende forinden

105.000 kr.

Hvis IDD 4 eller tilsvarende forinden

135.000 kr.

Uden IDD eller tilsvarende forinden.

Hvilke emner arbejder vi med?

Uddannelsen dækker bl.a.:

Juridiske forhold

  • Aftaleloven
  • Forsikringsaftaleloven
  • Arveloven
  • Lov om ægtefællers økonomiske forhold
  • Boafgiftsloven
  • Værgemålsloven
  • Lov om forsikringsformidling
  • Lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse
  • Bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører
  • Hvidvaskloven
  • Pensionsbeskatningsloven

Kunden og dennes forudsætninger

  • Behovsafdækning
  • Kundens risiko
  • Kundens økonomi, formue og skatteforhold
  • Kundens bestående dækninger – i pensionsselskaber og pengeinstitutter.

Forhold vedrørende forsikringsaftalen

  • Indsættelse af begunstigelse
  • Forsikringsbegivenhedens indtræden.
  • Firmapensionsaftalens indhold – produkter og rammer.

Produkter

  • Livs- og pensionsprodukter til dækning af virksomheders ansatte samt privatkunder med en kompliceret risikoprofil.
  • Sygdoms- og helbredsprodukter til dækning af virksomheders ansatte samt privatkunder med en kompliceret risikoprofil.

Ændringer og udbetaling

  • Jobskifte
  • Genkøb
  • Skilsmisse og død
  • Manglende betalingsevne
  • Ændring i forsikringsaftalen

Forsikringsløsningen og præsentationen af den:

  • Præsentation af valg af løsning.
  • Etik i forsikringsdistributione
  • Principper for skadesbehandling.
  • Principper for klagebehandling

Forløb

IDD 5 består grundlæggende af IDD4 + IDD5A + IDD5B. Derfor afhænger forløbet af, hvilken uddannelse og/eller kompetencer der er opnået forinden.

Forløbet består af:

  • Forberedelse før hver undervisningsdag
  • 4-12 intensive undervisningsdage
  • 1 dag med eksamenstræning og faglig opsamling
  • Mundtlig eksamen

Dagene indeholder bl.a.:

Se under IDD4, IDD5A og IDD5B.

Eksamen:

  • Case frigives 48 timer før eksamen
  • Eksamen varer op til 60 min.
  • Herefter voterer censor og eksaminator
  • Du modtager karakter og tilbagemelding

Kontakt os gerne

Har du spørgsmål til uddannelse eller certificering?

Hvis du, din afdeling eller dine medarbejdere har behov for undervisning, uddannelse, eksamenstræning, faglige oplæg – eller bare en anden måde at få forklaret stoffet på – er du meget velkommen til at kontakte os.

2893 2828 8177 9007